7

Farvens psykologiske indflydelse.

  Farverne indvirker psykisk på børn og voksne. De indvirker på vore liv og stemninger, på vort humør og arbejds-evne. Farver kan give opstemthed, og de kan give en nedtrykt atmosfære.
  Der er gjort mange videnskabelige iagttagelser af farvernes virkning. For eksempel bruger hospitaler farve, hvor før i tiden alting var hvidt, har Herlev Hospital brugt farverne for at få en varm atmosfære, alt efter hvilken retning, nord, syd, øst eller vest. De anvendte farver er afpasset af varme og kolde farver.

  Allerede Goethe har tillagt farverne mange egenskaber og betydninger. Rød er spændingsfyldt. Når man betragter rødt slår pulsen hurtigere, end ved at betragte blåt, hvor pulsen slår langsommere.
  Rødt giver inspiration, og formidler en atmosfære for gode ideer. Blåt er udmærket, når der skal arbejdes med ideerne, blåt skulle give udtryk for afslappet følsomhed, ro og tilfredshed samt troskab.
  Hos Goethe står blåt for forstand, og gult for fornuft. Gult er glæde, lykke, håb om befrielse. Gult viser fremad og står for fremtid og forandring.

  Børn bruger farven til at beskrive deres dag. Mandag blå, tirsdag rød, onsdag gul, o.s.v. Børn henrykkes med oprigtig glæde ved visse farver. Børn foretrækker varme og lysende farver som rød, orange, rosa og gul. Disse farver frigiver deres inderste følelser. Børn som bruger kolde farver, blå og grøn, er mere velovervejede. Brugen af sort, brun eller grå, kan afsløre nogle indre konflikter.

 Vi gør imidlertid bedst i nu ikke her til sidst at udsætte os for mistanken om sværmeri, så meget mere som det - når vor farve-lære engang vinder bevågenhed - ganske sik-kert ikke vil mangle på allegoriske, symbol-ske og mystiske anvendelseer og tydninger, svarende til tidens ånd.
Goethe